Viborg Musik og Hifi klub

Hjem  Arrangementer  Supertræf  Links  Om Klubben  Galleri

Dynaudio 1999

Så var det endelig blevet den 22 september, hvor vi havde et længe ventet arrangement hos Dynaudio. Vi mødtes ved Statoil i Viborg kl. 17.45, og vi blev så læsset over i et passende antal biler, for derefter at blive fragtet til Skanderborg. 

http://www.viborghifi.dk/viborgmusik/dynaudio.1999.2.jpg

Contour 1.3 inden montage
af enheder. Som det ses er
kabinetterne utroligt smukke,
og tillige yderst effektivt dæmpet. 

Vi nåede lige akkurat at møde hos Dynaudio til tiden, (Jans stedsans er noget underudviklet?!?) og som første punkt på dagsordenen, blev vi alle sammen inviteret ned i deres kantine. Hernede var der så en lille introduktion, og det overraskede en lille smule at der var så mange ansatte (135 pers.). At der også var tale om en omsætning nær de 100 mill., var også holdt godt skjult for os danskere (Dynaudio er næsten ikke repræsenteret i Danmark) - 99,9 % af omsætningen går da også til udlandet?!? 

http://www.viborghifi.dk/viborgmusik/dynaudio.1999.4.jpg

Delefiltre til Evidence. Dette
er totalt kompromisløst opbygget.
Intet er som det ses sparet.
Herligheden vejer da også hele
15 kg!!!!! 

Da indledningen var overstået, blev vi delt op i 2 hold (8 pers. på hver) hvoraf det ene startede i produktionen, og det andet blev vist ind i et specialbygget lytterum (efterklangstid: under 0.4 sek.). 

http://www.viborghifi.dk/viborgmusik/dynaudio.1999.5.jpg

Længst til venstre: Contour 3.3.
I midten og til højre: Contour 3.0
Pris: hhv. 39.000 og 33.000 kr. 

Jeg starter med produktionen! Som noget helt specielt, laver Dynaudio selv alle sine anvendte højttalerenheder, hvilket da også resulterer i nogle virkeligt fine resultater. Kabinetterne bliver til på en møbelfabrik, som Dynaudio selv ejer 50 % af. Det var meget spændene at se hvordan enhederne blev til, og det må nok indrømmes at det ikke så specielt enkelt ud - kvalitetskravene var tillige skyhøje. Vi fik lejlighed til at se noget så usædvanligt som delefilteret til "EVIDENCE" (deres bud på verdens bedste højttaler), der jo var bygget op i flere etager, og som noget usædvanligt sneg vægten sig da også op på 15 kg?!? - komponentkvaliteten var selvfølgelig også i top. Da vi kom længere i rundvisningen "faldt" vi nærmest over et sæt "CONSEQUENCE", og til vores store overraskelse var denne højttaler stadigvæk i produktion - skønt denne højttaler har ca. 15 år på bagen er der stadigvæk rimelig efterspørgsel, og til en pris der ligner 140.000 sættet kan man jo næppe sige nej til at fremstille. 

http://www.viborghifi.dk/viborgmusik/dynaudio.1999.1.jpg

Her har vi CONSEQUENCE
- Dynaudio's gamle topmodel.
Og ja, diskanten skal sidde
nederst???
Pris: 140.000 kr./sæt 

Efter den flotte fremvisning i produktionen, gik turen videre til lyttesessionen. Her var der opstille et sæt EVIDENCE, og et sæt CONTOUR 1.3 S.E, og som anlæg havde man valgt noget ret enkelt - ADCOM til eff. og for. - cd'en var NADs nye SILVERLINE. Folkene fra Dynaudio havde den holdning, at deres højttalere spiller godt med alt grej?!? Vi startede ud med at lytte til den "lille", og det var ret overraskende som den trodsede sin størrelse - man kunne godt fristes til at tro, at det var den "store" der var spændt for. Vi hørte lidt musik, og jeg tror nok at de fleste godt kunne lide dette lille vidunder. Endelig blev det tid til at høre topmodellen, og vi blev da også lidt overraskede over hvad den kunne få ud af Champagnegallopen - proppen nærmest sprang ud i hovedet på os, og der var næppe nogle der kunne lade være med at blinke med øjnene når denne lød. Vi blev efter de første strofer spurgt om vi havde yndlingsgenrer i gruppen, og straks svarede Hans lige så tørt, at vi faktisk aldrig hørte andet end HIPHOP (for sjov !). Der gik lige et stykke tid, inden de igen havde taget på situationen. Der blev hørt en del musik fra forskellige genrer, og konklusionen var at der klart var et potentiale i disse store højttalere - men på grund af det middelmådige anlæg, kom det ikke rigtigt til udtryk (synd og skam). Vi sluttede af med at få os en kold øl etc. Der blev snakket om alt muligt, alt i mens vi sad og hyggede os med gutterne fra Dynaudio. 

http://www.viborghifi.dk/viborgmusik/dynaudio.1999.3.jpg

Her ses den store EVIDENCE
(pris: 530.000 kr/sæt),
og den lille Contour 1.3  S.E. 

Vi siger tak for et rigtigt godt arrangement.

 

Dynaudio's hjemmeside