Sommerfest 2001 Så oprandt den årlige sommerfest, hvor klubben forsøger at spise sig igennem et evt. overskud fra kontingenterne. Overskuddet er dog ikke blevet så stort i år, bl.a. fordi vi i år har afholdt årets SUPERTRÆF, hvor også Aalborg og Odense Hifiklubber deltog. Endelig har klubben også investeret i en fasetester, der kan måle højttaleres absolutte fase. Dette apparatur udlånes sammen med tilhørende CD til klubbens medlemmer.
Flotte Klub-lokaler????? Som det kan ses på billederne var stemningen høj, der blev grillet til den store guldmedalje og diskuteret højlydt. Som noget nyt var de respektive ægtefæller og lign. inviteret med – der kom dog ikke så mange. Måske var de – helt ubegrundet - bange for at kede sig med sådan en flok nørder. Ingen sommerfest uden lidt musik, så derfor lagde Jakob anlæg til i dagens anledning – ret smart da han også lagde hus til ;-)
Grillmad indtages med stor appetit. Jakob spiller på hjemmebyggede højttalere med enheder fra Dynaudio. Et TEAC T1 drev leverer de digitale signaler – denne havde dog valgt ikke at ville før en rensning, så Jakob havde lånt en Classé CD-afspiller i dagens anledning. Forforstærkeren er en ARAGON og effektforstærkeren en ældre Luxman.
Som det ses på billedet, bliver Jakob lægger vægt på at lyden skal lyde så live-agtig som muligt, godt med smæk på – og højt det kunne det faktisk spille. Jakob havde til lejligheden fundet en række CD’ere frem som for de fleste af os var uberørt land – meget havde vi hverken hørt eller hørt om! Ellers var aftenens store trækplaster et læs kattekillinger – der er altså nogen der ikke kan blive fra sådan nogle størrelser – så er der ingen navne nævnt!
Jacob's anlæg! Vi takker for en hyggelig aften – og glæder os til næste sommerfest. -Morten-
|