Viborg Musik og Hifi klub

Hjem  Arrangementer  Supertræf  Links  Om Klubben  Galleri

Rega 2002

Først lidt om Lydstuen! Ejer (Kurt D Andersen) af Lydstuen, startede sin karriere i HiFi-klubbens regi (var butiksleder i flere afdelinger gennem adskillige år). Oprindeligt må man jo nok sige, at det altid har været musikken, der har været den helt store drivkraft hos Kurt – vel har han også igennem årene haft nogle særdeles kompetente High-End anlæg, men har det ikke kunnet spille musik, måtte der findes på noget andet?!? Det kan måske nok komme bag på nogle, at et dyrt High-End anlæg ikke er nogen garanti for en god musikoplevelse! 

http://www.viborghifi.dk/viborgmusik/rega.2001.1.jpg

Kurt fra Lydstuen!
Det er iøvrigt i hans lokaler
arrangementetbliver afholdt 

Lydstuen er en forholdsvis ny institution, og en af de helt store årsager til det store spring var lysten til at sælge Rega (som også blev solgt i HiFi klubben). Så til dette lille arrangement var det lykkedes at få den danske distributør af Rega (Medlyd), til at komme over og fortælle/demonstrere lidt op produktsortimentet. 

http://www.viborghifi.dk/viborgmusik/rega.2001.2.jpg

Man sidder særdeles behageligt i
sådan nogle biografstole!  

Vi startede i den lave ende først, og det var helt åbenlyst, at man allerede helt nede i det lave prisleje fik ganske meget musik for sine penge. Det drejede sig i første omgang om Mira (integreret forstærker), Planet (CD) og Ara (højttalere). Selv om dette sæt kun repræsenterer en værdi på ca. 13.000 kr. var der ganske meget musik at hente her – højttalerne var ikke helt spillet til, så de lød stadig en anelse sidse i toppen. Dette blev effektivt løst ved at koble en lille kompakt-subwoofer til anlægget. Umiddelbart skulle man ikke tro at dette kunne gøre den helt store forskel, men det var helt åbenlyst at det hele nu var blevet meget bedre (også toppen). Faktisk syntes jeg, at anlægget nu var  blandt de 2 bedste vi hørte den aften! 

http://www.viborghifi.dk/viborgmusik/rega.2001.4.jpg

Importøren af Rega i Danmark
fortæller her lidt om produkterne  

Aftenens andet højdepunkt var det helt store upset fra Rega – Forforstærker, monoblokke, den største cd-afspiller og selvfølgelig den legendariske højttaler; Ela! Dette sæt spillede aldeles fremragende, og det er meget svært at forestille sig at man på nogen som helst måde, skulle kunne sammensætte et billigere anlæg med så meget musik-potentiale! Nu skrev jeg godt nok billigt, men for under 50.000 kr. kan man altså erhverve sig dette fremragende anlæg! Selvfølgelig er smag og behag altid forskellig, men personligt syntes at det er et rigtigt godt anlæg, som (nu skriver jeg det igen) virkeligt spiller musik med både pace og drive! 

Vi takker for en dejlig aften!