Viborg Musik og Hifi klub

Hjem  Arrangementer  Supertræf  Links  Om Klubben  Galleri

Sommerfest 2003

Endnu et år er gået! I anledning af dette, har vi en tradition, nemlig en ordentlig grillfest. Igen i år var dette med påhæng (ikke nok benyttede sig af denne chance?), da det jo denne dag kun er fest og ballade.

På baggrund af tidligere års erfaring, har vi fremskudt arrangementet til klokken 17.00 (vi plejer at afholde møder fra klokken 19.00). Gert havde i år indvilget i at stille hus og have til rådighed (bor i nogle fantastisk flotte omgivelser!) 

http://www.viborghifi.dk/viborgmusik/sommerfest.2003.1.jpg

Kan det blive hyggeligere?
Jeg tror det næppe! 

Maden var i år hentet hos kødspecialisten i Viborg. Ud over kød og tilbehør, fik vi også stillet en kæmpegrill til rådighed (god service!) Vand vin og øl kunne igen i år købes til yderst rimelige priser.

Vi gjorde et ihærdigt forsøg på at spise al maden, men desværre var dette ganske umuligt - der var simpelthen alt for meget mad. Efter endt spisning, var der dømt ren råhygge - selvfølgelig blev der også fyret lidt op under Gert's anlæg (musik skal der jo til!) 

http://www.viborghifi.dk/viborgmusik/sommerfest.2003.2.jpg

Set fra køkkenet, og ind i stuen!
Udsigten kunne jeg desværre ikke få med
på billedet (på grund af solen!) 

Gert havde næsten lige skiftet lidt ud i anlægget, så der nu stod et sæt Carver "The Amazing Loudspeaker" midt på gulvet. Endvidere var der kommet 2 nye monoblokke til, i form af NLE 1000 (1000 står for 1000 Watt i 4 Ohm????). Dejligt anderledes grej!

Lyden indeholdt bestem en god portion potentiale, og det skal blive spændene at følge udviklingen de næste måneder, når alting er tweaket ordentligt ind (store systemer tager ofte meget klang tid at få kørt i stilling). 

http://www.viborghifi.dk/viborgmusik/sommerfest.2003.3.jpg

Nej, de 2 sorte "dimser" er ikke døre!
DET ER HØJTTALERE 

Klokken blev endnu engang mange, og det var efterhånden blevet tid til at stikke næsen hjemad.

Vi takker for en dejlig aften !