Klubaften Og Musik-Bytteaften Hos Kjeld
 Klubaften og musik-bytteaften hos Kjeld. Den nye sæson begyndte lidt
anderledes, end den plejer. Kjeld var vært
for os denne sidste aften i august, men der var ikke kun tale om en
af vores normale klubaftener. Vi skulle forsøge os med noget helt
nyt, nemlig en musik-bytteaften, som vi havde valgt at kalde det. Og
hvad gik det så ud på? Jo, vi regnede med, at mange af os havde
dubletter i Lp- og/eller Cd-samlingerne, som man kunne tænke sig at
sælge eller at få byttet til noget andet sjovt. Så vi havde på
forhånd opfordret medlemmerne til at medbringe Lp’er, Cd’er, DVD’er
samt hi-fi-tilbehør, som man ønskede at sælge eller at bytte. Der
var sat en enhedspris på Lp’erne, mens de øvrige ting blev prissat
individuelt. Vi var naturligvis spændte på, hvordan sådan et
arrangement mon ville forløbe.
 Efterhånden,
som vi ankom, blev der virkelig båret mange Cd’er, DVD’er og især
Lp’er ind i stuerne hos Kjeld, mens folk ikke havde medbragt
voldsomt meget hi-fi-tilbehør. Stemningen var næsten lidt hektisk,
mens vi forsøgte at finde plads til især de mange Lp’er, og begge
husets stuer måtte tages i brug, for at det hele kunne blive sat til
skue. Herefter kastede vi os over pladestakkene for at få et
overblik over, om der var noget, vi hver især kunne bruge. Jeg tror
ikke, at nogen gik hjem med alt det, de var kommet med. Måske havde
man lige så meget med hjem, men der var som regel sket en
udskiftning af nogle af tingene til noget mere interessant - sådan
gik det i hvert fald for mig, og det var vist ret typisk. Det var
således langtfra alt, hvad der var medbragt denne aften, der
skiftede ejer, men der blev nu ellers byttet og handlet på livet
løs. Hyggeligt var det som sædvanligt, når vi mødes, og jeg tror
egentlig, at de fleste gik hjem med et ønske om, at dette her godt
måtte gentages ved en anden lejlighed - så mon ikke det bliver det.
Men nu
var det jo samtidig et almindeligt klubmøde, så der blev også tid
til en lille drøftelse af fordelingen af arbejdsopgaverne ved det
kommende Supertræf. Og ikke mindst til at lytte til Kjelds anlæg,
som - siden sidst - var blevet forbedret på et meget væsentligt
punkt: De veltjente og i øvrigt velspillende Proac-højttalere havde
måttet vige pladsen for et sæt Vienna Acoustics Beethoven Baby
Grand. Og det var en forskel, som både var til at se og høre. De
nye, flot designede højttalere i en elegant lakeret, lys træsort
passer perfekt til Kjelds lytterum - også hvad fysisk størrelse
angår.
 Som
en af de forholdsvis få i klubben er denne aftens vært i øvrigt så
heldig at have et dedikeret lytterum, og det er naturligvis en
indiskutabel fordel af mange grunde. Bl.a. har man jo så nogenlunde
frie rammer, når højttalerne og det øvrige anlæg skal placeres,
ligesom det er muligt at høre musik uden at forstyrre andre i huset
væsentligt. Kjeld har dog ind imellem klaget lidt over de akustiske
forhold i rummet, men at dømme efter aftenens demonstration af
anlægget, er disse problemer vist ved at være løst.
Der er
valgt en meget radikal løsning, hvad akustisk afkobling angår, idet
elektronikken simpelthen står på hylder, som via tynde stålwirer er
ophængt i husets loftskonstruktion. Gulvet kan således aldrig komme
til at bidrage med uønskede vibrationer. Kjeld ytrede dog denne
aften ønske om, at Rega-pladespilleren gerne måtte få sin egen
vægophængte hylde - et projekt som efterfølgende er blevet sat i
sving, og det iflg. Kjeld med godt udbytte. Det blev ellers netop
Rega-pladespilleren, vi lyttede meget til denne aften, og det
skyldes bl.a., at der var flere, som gerne ville prøvelytte nogle
Lp’er inden evt. køb. Classé-Cd-afspilleren stod dog heller ikke
stille, så jeg tror, at de fleste gik hjem med et godt indtryk af,
hvordan Kjelds anlæg lyder anno 2006. Og det lyder i mine ører bedre
end nogensinde.
 Lydbilledet
er blevet klart større end tidligere, og det er virkeligt svært at
spotte højttalernes placering heri, for det er nærmest et stort
lydtapet, der bliver foldet ud foran lytteren, når Kjeld tænder op
for anlægget. Alligevel synes jeg, at musikken gengives med en fin
punktformighed, og klangen er, som Kjeld og andre yndere af akustisk
musik ofte ønsker det: varm, ægte og organisk. Min personlige mening
er, at dette anlæg yder sit allerbedste, når det er pladespilleren,
der er signalkilde. Og så har jeg endda ikke hørt det efter den
seneste forbedring, som jo altså går ud på, at Rega’en er blevet
bedre afkoblet. Men det håber jeg snart at få lejlighed til.
Tak til
Kjeld og familie for en hyggelig og veltilrettelagt aften.
-
Andreas -
|
