Viborg Musik og Hifi klub

”Linn the only sound”. Sådan lyder mottoet for et kendt skotsk firma med flot designet hi-fi-udstyr på programmet. Og det er et motto, som jeg er overbevist om, at Jonas, som var vært for vores aprilmøde, nemt kan tilslutte sig. Det er i hvert fald dækkende for sammensætningen af hans imponerende anlæg og ligger sikkert til grund for hans valg af Linn som eneleverandør af lyd.  

Jonas har ikke boet i sit nuværende hus særlig længe, og lige til det sidste var der lidt usikkerhed omkring, hvorvidt huset ville blive klart til, at der kunne holdes klubaften her i april, men det blev det heldigvis. For det skulle nemlig vise sig, at denne aften - som vi på forhånd vidste, ville blive præget af high end-udstyr fra Linn - på mange måder ville blive en anderledes oplevelse. Og det på godt og slet ikke på ondt, tror jeg faktisk alle tilstedeværende vil give mig ret i.

Det var en aften, hvor der både var noget for øjnene og noget for ørerne. Øjnene kunne først på aftenen have svært ved at slippe den flotte udsigt til den idylliske Mariager Fjord, som man har en sjælden fin udsigt ud over fra stuevinduerne i Jonas’ hus. Det har man ikke fra lytterummet, som ligger i den modsatte side af huset, og det er måske godt det samme, for den udsigt kan altså være svær at konkurrere på sanseindtryk med selv for et anlæg som Jonas’…

Da vi alle var ankommet, bød Jonas os ud i køkkenet og tændte for emhætten, som herefter kørte i et pænt højt tempo med en kraftig baggrundssusen til følge! Så blev vi bedt om at præsentere os hver især, idet vi gerne måtte nævne lidt om, hvordan vi havde fået interessen for hi-fi. Der blev fortalt på livet løs, og selv om det føltes lidt anstrengende at skulle overdøve den susende emhætte, ja så var det muligt at høre, hvad der blev sagt, når man bare koncentrerede sig.

Og her er vi så ved det, som Jonas gerne ville demonstrere for os, som jeg opfattede det: Nemlig at den menneskelige hjerne i sig selv er et ”filter”, som forstår at si det uvedkommende fra og sætte fokus på det, som det drejer sig om. På samme måde med et hi-fi-anlæg fra Linn, fastslår Jonas. Her er det netop også det essentielle, der slipper igennem, nemlig musikken.

Herefter blev vi delt op i to hold, da alle ikke ville kunne være i lytterummet på en gang, hvis der skulle lyttes seriøst under optimale betingelser. Da det blev min tur til at slå mig ned i den magelige sofa foran anlægget, var det første, der slog mig, at gengivelsen fra dette anlæg var præget af en ganske imponerende klarhed, som sammen med en lige så imponerende dynamik gjorde, at der virkelig var liv over gengivelsen af musik.

Men inden jeg går videre i min beskrivelse af lyden, må jeg hellere lige nævne, hvordan anlægget så er sat sammen.  Alle dele af anlægget kommer som allerede antydet fra Linn, idet Cd-afspilleren er den i hi-fi-kredse nærmest legendariske Sondek CD12, som via en AV5103 stereo/surround-forforstærker leverer signal til et par af de også ganske berømte Climax Solo monoeffektblokke. På kabelsiden er Linn også eneleverandør, da der som signalkabler udelukkende anvendes firmaets bedste af slagsen, nemlig Silver, mens der til Akurate-højttalerne anvendes K600-højttalerkabel. Strømkablerne er de medfølgende standardkabler fra Linn.

Så er der lige netskinnen, som er skyld i, at jeg har omgåedes sandheden en lille smule letsindigt, når jeg ovenfor påstod, at alt i anlægget er fra Linn. Netskinnen er nemlig fra Ikea, og den har iflg. Jonas kostet den i denne sammenhæng yderst beskedne sum af 15 kroner.  

Nu må jeg så hellere som tidligere lovet skrive lidt mere om mine lytteindtryk vedr. dette anlæg, som altså indeholder apparater, som over en årrække har været referenceprodukter i absolut førende hi-fi-magasiner på verdensplan. Tør man så skrive det, hvis de ikke leverede varen i form af god lyd? Jo, det tror jeg, for vi er på mange måder ikke så bange for at gå mod strømmen i vores lille klub. Det bliver nu ikke nødvendigt, for det var bestemt på mange områder lyd på referenceniveau, som vi fik at høre hos Jonas, som i øvrigt tillægger akustik, lytterum og ikke mindst placering af højttalere meget stor betydning. Lytterummet er ikke overmøbleret og bestemt ikke overdæmpet, og jeg er sikker på, at det ikke er nogen tilfældighed, da Jonas er helt afklaret i sine valg.

De lytteoplevelser, vi får på klubaftener, er naturligvis altid præget af værtens musiksmag, og den går i Jonas’ tilfælde lidt i retning af moderne, indimellem nærmest diskotekpræget musik, og det ville jeg på forhånd ikke have troet, at et anlæg som dette ville være det rette til at gengive. Men det var det i den grad, og det skyldtes ikke mindst en forbilledlig fast, dyb og slagkraftig bas, som klart gjorde det til en kropslig oplevelse at lytte til (og føle) denne musik. Virkelig en præcis og slagkraftig musikgengivelse, som ikke overlod noget til fantasien, hverken hvad mikrodetaljer eller afgrundsdyb bas angår.

Jonas levede i høj grad med i musikken, og det var tydeligt, at for ham er anlægget nærmest et instrument, der gerne må blotlægge alle detaljer omkring musikken og dens udøvere. At det er noget, som anlægget netop mestrer, fik jeg også vished for senere på aftenen, da jeg hørte en optagelse af en af Mozarts operaer udsat for Linns referenceudstyr - eller omvendt. At gengive de lidt mere sarte toner klarede anlægget også med bravur, og man kunne heller ikke her undgå at lægge mærke til det høje detaljeringsniveau og den fine dynamik, men der var samtidig også en klædelig sprødhed til stede nu. I øvrigt kunne jeg forstå, at fruen i huset, som dog ikke var hjemme denne aften, gerne lytter til netop opera, og det kan hun (og Jonas) gøre så at sige på første parket med dette anlæg. Hvis det vel at mærke er der, optagemikrofonerne har været opstillet, for ellers vil det straks blive afsløret på udstyr i denne klasse.

Mæt af syns- og lydindtryk drog vi ud på aftenen hjem fra Mariager efter at have sagt tak til vores vært for en hyggelig og anderledes aften med god lyd i et hus beliggende i en sjælden smuk natur - en tak som jeg gerne vil gentage her.