Arrangement hos Soundvision maj 2009 Vi skulle denne aften have fornøjelsen af at lytte til bl.a. nogle meget spændende højttalere hos Lars fra Sound2Vision A/S. De spændende højttalere, JBL K2 S9800SE, var venligst udlånt af en kunde, og højttaleren var imponerende flot at se på, da den udstråler, at JBL har 60 års erfaring med at bygge højttalere.
Lars fortalte, at han havde eksperimenteret med forskelligt udstyr, der var til rådighed i butikken. Det han fandt bedst til at drive disse højttalere med, var en LC Audio 800XE – PSU Upgrade Amp, med et LC Audio Teflar2 Quad + skærmet netkabel, en LC Audio Sidewinder2 Pre, en Harman/Kardon HD990 cdafspiller, begge med PS Audio Xstream netkabler. Der blev også spillet på en Technics SL 1210 mkII pladespiller med en Ortofon OM 20 pickup, og som Riaa blev der brugt en LC Audio 2003 – Special Edition Box + PSU. Der blev brugt ”almindeligt” balanceret mikrofon-kabel som signalkabel undtagen mellem Riaa og Pre, hvor der blev brugt Monster M1000i, idet signalkablet fra pladespilleren var det originale, fastmonterede. Det første, man opserverede ved dette spændende system, var dets evne til at spille højt og klart. Der blev spillet endda meget højt, og da en af deltagerne spurgte om, hvor højt det egentligt kunne spille, og Lars svarede ca. 6 DB højere, gik flere om for at få sig en forfriskning! Der blev spillet en del forskellig musik, og pladespilleren havde nok den venligste lyd, men cd afspilleren kunne nu også nogle tricks rent lydmæssigt. Hvis anlægget skulle blive stående, kunne man nok få endnu mere ud af det ved at gøre noget ved rummet. Jeg talte bl.a. med en, som ved noget om den slags, og han fortalte, at ca. 80 % af det, man hører, er refleksioner fra rummet. I kælderen var der opsat projektor og lærred på 100” til dem, som har interesse i hjemmebiograf, og det var ganske imponerende at se højtopløste billeder i 21:9 formatet, som sikkert er fremtiden. De fotos, som vi fangede af dette lærred med billede på, giver kun et beskedent indtryk af den oplevelse, som det var at se film i Lars’ kælderrum Det var en ganske spændende aften, og jeg lyttede rigtig meget og fik også en rigtig hyggelig snak med mange af de tilstedeværende. -Per-
Her er lidt flere fotos fra aftenen:
|