Klubaften hos John februar 2010
Klubben
var på en kold vinteraften inviteret indenfor til musikalsk varme
hos John.
Johns anlæg består af følgende udstyr:
Signalkilder:
PC med musik lagret på ekstern harddisk. Denne skiftes snarest ud
med en Mac med I-Pod fjernbetjening.
Denon DCD S10 cd spiller, der også fungerer som DAC for PC'en.
Er modificeret helt igennem hos LC Audio.
Forstærkere:
Hjemmebygget forforstærker med indbygget elektronisk delefilter, som
deler mellem bas og mellemtone.
2 stk. mono The End 3.1 effektforstærkere, delvist hjemmebyggede.
Til
basenhederne.
Bewitch rørforstærker med EL 34 rør som trækker mellem og
diskantenhederne.
Højttalere:
Hjemmebyggede med Peerless slavebas-system, modificeret Audax
mellemtone og Scan-Speak diskant.
Div:
Pop-Pulse digital signalkonverter, som konventerer PC'ens USB signal
til coaxial signal - kan konventere fra og til næsten alle digitale
lydformater.
Kabler:
Signal: Nye spændende prototyper ”udlånt” af Dyrholm Design Audio
HT: Dyrholm Design Audio model Aries til både bund og top.
USB: Til aftenen lånt af Schmidt Audio, Locus model Axis. Ellers
prototyper
fra Dyrholm Design Audio.
John
er flyttet siden sidste møde, og han har nu fået etableret en
selvstændig sikringsgrubbe til anlægget - med kraftig kabelføring og
de rigtige
sikringer, som mange andre også har gode erfaringer med.
Han har desuden solgt sin pladespiller, han vil hellere satse på
afspilning af musik fra en pc, hvilket han mener, er fremtiden.
John havde programmeret sin Windows XP baserede PC med mange
forskellige musiknumre, og han holder meget af rockmusik. Nogle af
de sidste numre, der var valgt, var da også med Jimmie Hendrix.
John har stor fokus på kabler, og det er noget, han har fået efter
et besøg af en klubkammerat, der havde et signalkabel med, der
gjorde en stor positiv forskel på hans anlæg. John kan godt lide at
lave tingene selv, og han gik derfor i gang med at konstruere
kabler.
John har fundet frem til en overfladebehandling, der ikke har
indflydelse på lyden, og han bruger primært naturmaterialer til
isolering. John laver i dag en serie High End kabler, der efter min
mening kan være med de bedste på markedet: http://www.dyrholmdesignaudio.dk/Firmaprofil.htm.
Man behøver ikke en garage i USA for at lave gode kabler, når man
har en i Danmark.
Det skal
siges, at John ofte tager rundt til forskellige hi-fi entusiaster,
som mange gange har meget dyre og velanskrevne kabler at sammenligne
med. Han har desuden en evne til at tage det ene ”nederlag” efter
det andet i sådanne sammenligninger - for så til sidst at komme med
noget der bare er bedst.
John siger selv, at kablerne i hans anlæg nok ligger klasser over
resten af anlægget. Jeg syntes nu altid, at han har haft fornuftig
god lyd, men med de sidste tiltag på kabelsiden er det gået godt
fremad, som jeg også hørte en ellers meget kræsen entusiast sige.
Vi prøvede denne aften at eksperimentere med USB kabler, og alle var
enige om, at der var forskel, men der var ikke enighed om, hvad der
var bedst. Sådan kan det være; nogle gange er det indlysende, hvad
der er bedst, og andre gange skal der mere tid og tålmodighed til
for at kunne afgøre det. Det skal siges, at ikke alle fremmødte var
til stede foran anlægget hele tiden, for det fine traktement, som
John havde sørget for i de tilstødende lokaler, trak også folk til,
og man kunne så samtidig få en hyggelig snak.
Vi siger
tak for en hyggelig aften.
-Per-
|