Klubaften hos Morten januar 2011
Steen Thorhauge har
tidligere besøgt os og vores lille hi-fi-klub. Denne aften var det så Morten,
der lagde hus til kombineret klubmøde og demoaften med udstyr fra Thorhauge
Audio.
Nu indgår der i
forvejen et enkelt apparat fra Thorhauge i afspillekæden hos Morten, nemlig en
MC Step Up-enhed af nyeste model. Det er et apparat, som Morten er glad for,
fornemmer jeg, og i hans anlæg anvendes den til daglig sammen med en
Copland-forforstærker, og det er et samspil, som
bestemt er præget af positiv synergi, har jeg kunnet konstatere ved tidligere
lyttebesøg på adressen. Alligevel kunne Morten godt tænke sig at prøve en
Thorhauge-forforstærker i sit anlæg også, og derfor blev Steen Thorhauge
kontaktet med henblik på afprøvning af en sådan.
Det endte så med, at Steen tilbød at komme forbi med et helt setup, som han så
også gerne ville demonstrere for andre interesserede i klubben, hvorefter dette
arrangement kom i stand. Som ventet var der pæn interesse for Thorhauges
produkter, så alle de stole, som Morten til lejligheden havde sat frem foran sit
anlæg, blev hurtigt besat af interesserede lyttere.
Efter at vores formand og Morten havde budt velkommen, gik vi hurtigt over til
lytningen. I første omgang blev det til Mortens anlæg, som det er sammensat pt.,
hvilket vil sige:
Quadral Titan Mk. II højttalere
LA P3 rørmonoblokke
Copland CTA 301 Mk. II forforstærker, rørbestykket både i linietrin og i
riaa-delen
Thorhauge transistorbaseret MC Step Up - som nævnt i indledningen
VPI HW19 Mk. III pladespiller med Rega RB250 arm og Ortofon Rhondo Bronze pickup
Advantage DAC 1
Windows-baseret Note Book med USB-kabel fra AQvox og USB/SPDIF-converter af
mærket Pop Pulse samt digitalkabel fra Van den Hul
Alt sammen behørigt afkoblet med Black Diamond Racing Cones & Pucks samt
forbundet med kabler fra Dyrholm Design Audio.
Netkabler fra Oyaide og netskinne med filtrering fra Furutech.
Lyden fra Mortens anlæg er stor og gennemsigtig, og den bærer præg af, at der
her er tale om et anlæg, som tålmodigt er finpudset ned i detaljen over en
længere årrække. Efter min erfaring er det ofte netop på denne måde, at man
opnår at få den i hi-fi-kredse så eftertragtede ”gode lyd”. Det er der
heldigvis flere eksempler på i vores klub. Så vi lyttede med velbehag til en
række numre, som Morten havde valgt at præsentere sit anlæg med.
Herefter blev Copland-forforstærkeren skiftet ud med en Thorhauge Intersection
forforstærker, som Steen havde medbragt. Også den er rørbestykket både i linie-
og rørtrin.
Det gav en temmelig anderledes lyd. På dette tidspunkt sad jeg ikke helt
optimalt placeret foran anlægget, men det var tydeligt, at gengivelsen fik
tilført mere dynamik, og måske blev den også lidt mere analytisk - det var der i
hvert fald nogle, som gav udtryk for. Hvilken var så bedst, Copland eller
Thorhauge? Tja, det er nok svært at afgøre ud fra en kort lyttesession. Men som
så ofte før vil det nok bero på smag og behag, hvilken af disse to
forforstærkere, der vil være at foretrække i et givet setup. Samt sikkert på
synergien med resten af anlægget, som vi snart skulle få at høre.
For nu blev Mortens LA-rørmonoblokke nemlig udskiftet med Steen Thorhauges
rørmonoblokke kaldet M . 165 PUSH-Pull, hvor tallet i modelbetegnelsen angiver
den afgivne effekt pr. monotrin. Dog forstod jeg det sådan, at disse forstærkere
nærmere afgav ca. 180 watt i den aktuelle konfiguration, hvilket vel er omkring
det dobbelte af, hvad Mortens egne LA-trin magter at afgive. Og det kunne
bestemt både høres og føles. Med de kraftige monotrin fra Thorhauge kom der igen
fuld synergi i gengivelsen, og lyttekomforten blev forbedret på en måde, der
ikke var til at tage fejl af på trods af, at Thorhauge forstærkerne af praktiske
årsager blev forbundet med standard signalkabler og forsynet med strøm via
standard netkabler.
Nu hørte vi så på et anlæg, der - i hvert fald når der blev spillet vinyl, hvor
Mortens egen Thorhauge MC Step Up hele tiden var inde i kæden - faktisk
udelukkende bestod af apparater fra Thorhauge, og det er mit indtryk, at de
fleste nu mente, at vi sad med aftenens bedste lyd, hvilket jeg ikke er
utilbøjelig til at give dem ret i. Hvor godt kunne det så ikke være blevet, hvis
M. 165’erne fra Thorhauge var blevet forsynet med bedre net- og
signalkabler? Meget
tilfredsstillende, er jeg helt sikker på, for det var det allerede under de
givne, ikke helt ideelle omstændigheder, hvor Thorhauges forstærkere i øvrigt
heller ikke var afkoblet med BDR-cones og pits, som Mortens LA’ere var det, da
vi lyttede til dem lidt tidligere på aftenen.
På denne tid af aftenen blev den af Steen medbragte italienske Goldenote
Stibbert Cd-spiller i øvrigt også demonstreret, og den viste bestemt gode
takter. Helt sikkert en afspiller, som har både udseendet og de indre kvaliteter
med sig.
Alt i alt må Morten
have fået stof til eftertanke, og det fik alle øvrige tilstedeværende i øvrigt
også, er jeg sikker på. Tak til Steen Thorhauge for en seriøs og musikalsk
demonstration af de nyeste apparater i hans efterhånden ganske omfattende
produktsortiment, som også inkluderer de nævnte Goldenote Cd-afspillere.
-Andreas-
|
