Viborg Musik og Hifi klub

Bas
Jeg har et par ganske store højtalere, Vienna Acoustics Mahler Mk. II, som nok burde kunne levere den bas, der er nødvendigt – især hvis man ikke er ”bas-freak”. Og det anser jeg slet ikke mig selv for at være. Alligevel anvender jeg også en Velodyne DD18-subwoofer med indbygget, aktiv forstærkning og mulighed for valg mellem computerstyret rumtilpasning og en 8-bånds equalizer.

Subwooferen er tilpasset resten af anlægget og lytterummet via medfølgende målemikrofon, og den arbejder fra 40-45 Hz og nedefter, hvilket jeg ganske bekvemt kan stille om på via det plasma-Tv, som hænger på væggen bag mit anlæg, som subwooferen så billedmæssigt permanent er tilsluttet.

Da vi var blevet forsamlet hos mig denne råkolde februar-aften, og havde fået drøftet verdens- og supertræfsituationen, blev de tilstedeværende delt op i to hold, selv om der knapt var 10 medlemmer til stede. Det skyldes, at der i mit lytterum kun er en god lytteposition, nemlig i den stol, som er placeret foran anlægget og med kun godt tre meters afstand til centerpunktet mellem de to Vienna-højttalere.

Subwooferen står et sted mellem højttalerne, ca. 1,5 meter bag ved disse og næsten op ad bagvæggen i det knap 40 m² store lytterum, som samtidig er min dagligstue. I dagligdagen er den for mig en uundværlig del af anlægget, da den udfylder de niveau-huller i bassen, som naturligt nok opstår, når man placerer hovedhøjttalerne så langt ude på gulvet, som jeg af perspektiviske årsager har valgt at gøre.

Jeg anser en god lytteoplevelse for at være resultatet af en række ting, som ideelt set skal gå op i en højere enhed, nemlig de tre toneområder, hvor ingen må træde mere frem en andre, samt naturligvis af, at der er både dybde- og breddeperspektiv i lydbilledet og tilpas dynamik og dette udefinerlige begreb, som man måske kan kalde for spilleglæde. Eller lytteglæde, som det gerne skulle være, når man som mine besøgende er ude som gæst hos en anden person med hang til denne måske lidt sære og i hvert fald ikke billige hobby.

Da hold et så var placeret foran højttalerne (og subwooferen!) kunne jeg sagtens fornemme, at denne lytteglæde vist kun var til stede i moderat omfang hos flere på holdet, og jeg fornemmede selv det samme. Så skæringspunktet blev sat ned fra 45 til 40 Hz på subwooferen, og så gik det vist lidt bedre.

Selv om vi kun var fem personer til stede i lytterummet, påvirkede det alligevel akustikken så meget, at klangbalancen forrykkede sig svagt mod det mørkere, hvilket straks får basniveauet til subjektivt at føles kraftigere. Så som så ofte før igennem årene, var det bassen, der bl.a. kom til diskussion denne aften – og det er vel ikke så underligt, når man tænker på, at det er i det dybe basområde, at der findes så megen energi. Samtidig gjorde det ikke tingene bedre, at vi bl.a. lyttede til gamle, bastunge og -runde 70’er indspilninger af rock på Lp.

Hold et lyttede nemlig kun til Lp’er, da jeg havde valgt, at det var nemmere kun at satse på en lydkilde denne aften. Hold to fik mig dog overbevist om, at vi også burde lytte til en digital lydkilde, og det blev så min Pioner PD-30 SACD-afspiller. Alt i alt tror jeg nok, at hold to fik et bedre og mere nuanceret indtryk af lyden fra mit anlæg, og det kan jeg kun beklage over for hold et, som unægtelig blev udsat for lidt begyndervanskeligheder omkring bastilpasningen.

Da begge hold havde fået lyttet, fik vi en kop te/kaffe og lidt brød og en god sludder om hi-fi og musik, som vi altid får det på disse aftener, synes jeg. Så der skal lyde en tak herfra til de medlemmer, som fandt tid og lyst til at køre den for manges vedkommende lange vej til Hobro.

-Andreas-

Her er lidt billeder fra aftenen, klik for stor størrelse: