Klubben mødtes hos Bo sidst i april. Det
var første klubmøde hos ham, så der var en del som ikke havde hørt
anlægget tidligere. Anlægget bestod
på aftenen af følgende udstyr:
Højttalere:
Snell A3i
Effektforstærkere:
La Audio P-3 Gold monoblokke
Forforstærker:
Thorhauge St. One
CD afspiller:
Advantage DAC-1 og drev T-1 (Bladelius)
Pladespiller:
Voud Splitfase (I øjeblikket uden arm og pick-up, så den må høres på
et senere tidspunkt)
Kabler:
Strømkabler: Dyrholm Audio Gemini m/Oyaide 046 stik
Signalkabler: Dyrholm Audio Zodiac
Højttalerkabler: Dyrholm Audio Phoenix
Jumpers: Dyrholm Audio Zodiac
Jeg har hørt Bo's anlæg ved flere
lejligheder, men siden sidste lyt var der ændret på både strømkabler
og rør, så indtrykket var denne aften en smule anderledes.
Jeg mindes ikke tidligere at have hørt disse gamle Sneller med så
meget liv i musikken, som der er her hos Bo. De spiller simpelthen
rigtig godt, parret med La Audio forstærkerne. Bo er nu også lidt af
en mester når det gælder om at få de rigtige rør sat i apparaterne.
Han har også et større lager at vælge imellem, hvilket nok kan vække
lidt misundelse hos andre rør freaks. Specielt musik med ikke for
mange instrumenter, live optagelser og lignende er virkeligt
gengivet på en måde så man får lyst til at høre mere af den slags.
Godt gået af et anlæg som nærmer sig vintage alderen, eller måske
netop derfor.....
Der manglede absolut heller ikke noget i
køkkenet hvor Jette diskede op med smørrebrød af den helt tunge
slags, og rigelig af det. Tak til Bo for en rigtig hyggelig aften,
hvor vi som sædvanlig også fik os en god hifi snak.
- John -
Her er lidt billeder fra aftenen, klik for
at se i stor størrelse: |