Supertræf 2016 |
Årets Supertræf er afviklet Her følger billeder og tekst så hurtig som muligt.
Anzus Acoustic: Jeg var ellers forbi af flere omgange men stort set hver gang var der blevet byttet rundt, skiftet ud etc. Lars Kristensen og Frits Dalmose fra Ansuz Acoustics nøjedes nemlig ikke med at spille på ét system, men skiftede både højttalerkabler, netkabler, højttalere og afkobling undervejs på dagen – endda af flere omgange. I praksis gav det forskellige resultater, men til gengæld fik jeg – og sikkert også andre – en masse nye indtryk i løbet af dagen, ligesom det gav et indblik i hvad nogle af de forskellige dele kunne. Jeg har valgt at formidle et mere generelt indtryk af hvad jeg hørte på dagen – snarere end forsøge på at beskrive de mange setup’s enkeltvis. Men først lidt om hvilket udstyr Ansuz havde medbragt:
Højttalere:
Elektronik:
Strømskinne:
Strømkabler:
Højttalerkabler:
Digitalkabel:
Afkoblinger:
Kabelløftere: Det var første gang jeg stødte på den integrerede forstærker med indbygget DAC – ligesom det også var første gang jeg hørte Ansuz kablerne. Jeg har før hørt Raidho højttalere – også nogle af de de store modeller som ikke var med denne gang – men disse sidste nye versioner havde jeg ikke hørt før. Forstærkeren, som designmæssigt er et lille kunstværk inden for industrielt design, vil pynte i – tror jeg – ethvert hjem. Den ville helt sikkert også pynte hjemme hos mig. Eneste hurdle er nok prisen, som er tæt på 200.000 DKK. Den yder 300w i 8 ohm – og har endda også indbygget RIAA. Højttalerne ligger i prislejet fra ca. 12.000 DKK (Scansonic) til over 150.000 DKK. På dagen hørte jeg både Scansonic MB-1 og Raidho D-1.1. Der er ikke tvivl om at Raidho’en er Scansonic’en klart overlegen på alle punkter – impulsgengivelse, basgengivelse, rumfornemmelse, dybdeperspektiv, detaljeringsgrad etc. Når jeg alligevel er så imponeret over Scansonic’en, er det fordi prisen er så meget lavere – her får man altså rigtig meget for pengene. Er pengene ikke noget problem er der dog ikke tvivl om at Raidho er et bedre valg ;) Alle højttalerne har en særdeles flot finish – men selvfølgelig især de dyrere modeller. Fysisk var højttalerne opstillet med meget stor bredde – langt ud mod sidevæggene. Det var givet med til at skabe det store lydbillede (uanset højttaler) – og vi fik også forklaret, at højttalerne er designet til at kunne placeres på denne måde. Faktisk mente Frits vist, at mange tenderer til at sætte højttalerne for tæt sammen – måske det var noget der skal eksperimenteres mere med rundt omkring?! Faktisk kom der i løbet af dagen flere fif. Eksempelvis oplevede jeg på dagen forskellen mellem at afkoble/koble højttalerkablerne til gulvet med Ansuz kabelløftere. Frits (eller var det Lars?) forklarede, at man minimum skal bruge 2 styk pr. kabel – et i hver ende hvor kablet møder gulvet først – derefter kan man sætte flere på derimellem med omkring ½ meters mellemrum. Ansuz mener, at kablerne skal ”groundes” til gulvet – med kabelløfterne fjernes induktion i kablerne og ressonancerne ledes bort. Det er altså ikke nok blot at løfte kablerne fra gulvet. Forbedringen med Ansuz kabelløfterne var nemt hørbart og klart at foretrække frem for at de ikke var monteret. Jeg fandt bl.a., at der blev mere ro, tingene stod mere skarpt aftegnet (positivt ment) og bassen blev mere præcis. Afkobling af højttalere med Ansuz fødder er absolut heller ikke uden betydning – lyden var klart bedst med disse fødder under – lidt i samme boldgade som med løftet af højttalerkablerne (og netkabler). Omkring netkabler fik vi bl.a. det fif, at modsat hvad andre ofte mener, så er netkablet til strømskinnen meget vigtigt og bør derfor prioriteres. Så hvis netkablet på strømskinne ikke er mindst lige så godt som de bedste andre i setup’et bør man oveveje at tjekke eller endnu bedre teste placeringen af de bedste netkabler. Der kom i forbifarten også en kommentar omkring brugen af spader på højttaler-kabler. Her var Lars og Frits overbevist om, at bananer er at foretrække frem for spader! Der var ikke tvivl om, at både Lars og Frits brænder for produkterne og det de kan gøre musikalskt – og det forstår man faktisk godt – for det var absolut god lyd jeg hørte. Med en forstærker til 200.000,- koblet til højttalere til over 150.000,- forbundet med et højttalerkabel til 90.000 og forsynet med netkabler til 60.000 eller DTC- modellen som vist koster en 130-140.000,- kan man da også godt tillade sig at stille store krav. Signalkilden var en Moon CD 260 som med en pris på omkring de 17-18.000,- synes helt billig. Dertil kommer også digitalkabel til 50.000,- en strømskinne til omkring de 24.000 og en række Darkz afkoblinger. Jeg oplevede imponerende stor lyd, overraskende meget bund på trods af højttalernes størrelse. Med Scansonic’en savnede man lidt niveau i bunden – og sammenlignet med især D-1.1’eren også meget andet. Men til Scansonic’s ros skal siges at det var imponerende lyd de præsterede til prisen. Ganske givet godt hjulpet af alt det andet der var spændt for dem. Måske man kunne prøve at kombinere dem med en subwoofer, men det skal være en god en – ellers vil det givet ikke fungere. Med D-1.1’eren var der både mere og bedre bund – og så forventeligt også højre kvalitet på områder som perspektiv, forvrængning, umiddelbar musikalitet etc. men så er prisen jo også det højere. Har man en stue der ikke er alt for stor kan man helt sikkert leve (og leve rigtig godt) med D-1.1’eren uden ekstra hjælp i bunden. Ellers er der jo også større højttalere i D-serien ;). Jeg ville nok være skeptisk omkring det at koble en subwoofer til med et godt resultat. Der savnedes absolut heller ikke detaljer, alt blev serveret på en meget overbevisende måde. Der var masser af luft, ingen tendenser til skarphed af nogen slags, lav forvrængning etc. Jeg kan faktisk ikke rigtigt sætte fingeren på noget – og i egen stue med fintuning af placering etc. vil resultatet givet kunne endnu bedre. Jeg hørte meget forskelligt musik på anlægget i løbet af dagen – Jazz, rock, singer/songwriter – alt fungerede – jeg oplevede dem ikke kræsne på den måde. Vil man have dundrende tromme-soloer kommer de nok til kort pga. størrelsen, men som sagt – det er der jo råd for. Ville jeg have setup’et med hjem? – ja hvis min kassekredit kunne få hævet loftet tilstrækkeligt, så var man helt sikkert fristet! Tak til Frits og Lars for både underholdning, særdeles god lyd og også de gode råd. -Morten-
CD og SACD afspiller: Forforstærker: Effektforstærkere: Højttalere: Passivt Display
(opstillet ved anlægget der spillede): Passivt Display (på et
opstillet bord ved siden af anlægget der spillede): Viola Labs er et
Amerikansk High End firma, der har sin oprindelse i år 2000, det er
2 ingeniører, der begyndte deres karriere og havde et tæt samarbejde
med legendariske Mark Levinson i 1970érne, nemlig Paul Jayson og den
nu afdøde Tom Colangelo, som var ophavsmænd til firmaet. Stage Accompany har eksisteret siden 1977 og udmærker sig på mange måder, de producerer bl.a. nogle bånd enheder, som Henrik mener, gør det lige så godt som JBL horn diskanter. Henrik nåede ikke at få
det store system sat op og trimmet ind fredag og måtte derfor bruge
noget af lørdagen på at få det sidste på plads. Vi siger tak for en god oplevelse. -Per-
Buchardt Audio Når man trådte ind i rummet, hvor Buchardt Audio havde sin stand, var det næsten slående, hvor lidt hi-fi-udstyr, man blev mødt af. Apparaterne, som trak de højttalere, som Buchardt Audio først og fremmest gerne ville demonstrere, fyldte ikke meget i landskabet. Og det gjorde højttalerne egentlig heller ikke. Buchardt Audio anfører i sine brochurer og på sin hjemmeside, at man satser på at lave high-end-højttalere, som er til at købe for penge. En af disse er model S200, som har to slave-basenheder monteret på bagsiden, og som bestemt ikke er stor. Den kan rent størrelsesmæssigt betegnes som en reolhøjttaler, men den kan sagtens spille fritstående på en stander i rummet. S300 er ligeledes på programmet hos Buchhardt, og den er også lille af størrelse om end lidt større end S200, men den er opbygget som en basreflekshøjttaler. Listeprisen er knap 9000,- for S300, idet S200 kan erhverves til ca. 6500,-. Sidstnævnte er iflg. producenten faktisk den allernemmeste at placere, da man ikke skal tage hensyn til en basrefleksport ved evt. reolplacering. Som antydet fyldte de to små forstærkere, som blev anvendt (henholdsvis en integreret transistor- og en tilsvarende rørforstærker) ikke meget, og den lille Raspberry Pi-computer, som afviklede musikken i form af musik som Flac-filer, var diskret placeret skjult bag apparaterne. Buchardt Audio havde valgt at spille på tværs af det aflange rum, man havde fået stillet til rådighed, og det var nok et godt valg. Afstanden til højttalerne blev da ikke så stor, selv om de stod med god afstand imellem. Resultatet blev måske overraskende nok en ganske ”stor” lyd, som var luftig og naturlig og ganske medrivende. Det var på mange måder en god hi-fi-oplevelse, man her fik serveret af dette fysisk lille anlæg, og jeg nåede at høre både S200 og S300 i funktion, og de lød i mine ører begge ganske tilfredsstillende. Tak til Buchardt audio for en rigtig god demonstration af stor, lille lyd. - Andreas -
Dyrholm Audio:
Musiklageret: Jeg var forbi
Musiklagerets stand på Supertræf 2016. Her blev der spillet på
udstyr af fransk herkomst: Man har iflg. Kenneth brugt en papblanding til membranerne, da man mener, at pap kan gengive den tonale balance i musikken mest naturligt, men at det samtidigt er et materiale, som er svært at styre i en normal produktion og opnå ensartethed med, men i et projekt som XL 1000, som er et "cost no object ”-projekt, er det angiveligt muligt at selektere hver enkelt enhed og matche dem til fabriksreferencen. Svingspolerne er
hexagonalt viklet og af aluminium. Diskantenheden er en båndtype,
men modsat mange andre producenter, er det iflg. Kenneth lykkedes
Gesson at få både den luftige og detaljerede lyd frem, som
kendetegner bånd, men samtidigt at få mere fylde og substans på,
hvilket ofte er forbeholdt en rigtig god dome-tweeter. Strømboks var ligeledes
fra TAGA til kr. 1.200,-. Den er angiveligt opbygget med svag
filtrering til kontrolforstærkeren og Cd-afspilleren, men
monoblokkene kørte direkte uden om filtrering denne dag. --- Og hvordan lød dette ganske ambitiøse anlæg så i mine ører? Jo, der var slet ingen tvivl om, at der her var tale om magtfuld lyd fra et anlæg i den absolutte high-end-klasse. Hvad angår de akustiske forhold, som vi på denne dag kunne byde Musiklageret og andre udstillere på Supertræf, ja så var de vel typiske for det, som er praktisk muligt at realisere på en udstilling som denne og andre, hvor man nødvendigvis må benytte sig af lokaler, som er tiltænkt brug til mange forskellige formål. Udstillerne har selvfølgelig mulighed for at påvirke akustikken i en vis grad med tæpper og absorbenter mm., og hos Musiklageret havde man da også lagt et tæppe af fornuftig størrelse foran højttalerne, som samtidig syntes at være placeret med en velvalgt vinkling mod området, hvor rummets lyttepladser fandtes. Som nævnt før, så var lyden ganske magtfuld og tillige med et ganske rimeligt perspektiv på alle ledder og kanter, idet lyden nok stadig bar præg af, at rummets efterklangstid på trods af tæppet stadig var en kende lang - i hvert fald når der ikke sad særligt mange og lyttede til anlægget. Når rummet var mere fyldt op, ydede anlægget klart sit bedste på denne dag, og det er naturligvis dette indtryk, jeg vil forholde mig til. Alle anlæg har vel en spidskompetence, og det stod hurtigt klart for mig, at på trods af den magtfuldhed, som prægede dette anlæg på mange numre, ja, så var det egentlig på numre, hvor solostemmer var i forgrunden, at anlægget ydede sit allerbedste – og sådanne numre blev der heldigvis spillet ganske mange af, mens jeg opholdt mig på Musiklagerets stand. Ikke mindst gjorde et nummer med den - efter min mening - meget velsyngende canadiske jazz-sangerinde, Emilie Claire Barlow, indtryk på mig. Her viste anlægget virkelig sine high-end-kvaliteter, idet hendes ganske sprøde stemme stod placeret meget præcist og næsten håndgribelig foran lytteren. Virkelig en ægte hi-fi-oplevelse. Rent visuelt kunne man kun imponeres af dette franske super-anlæg, som ikke mindst hvad forstærkere og Cd-afspiller angår synes ganske fornuftigt prissat - de store højttalere er ikke billige, men jeg er sikker på, at giver man dem en velvalgt placering i et veldæmpet stuemiljø, ja så har man sikkert højttaler i mange år fremover. Tak til Musiklageret for en god demonstration. - Andreas -
Vassago-Hifi:
Som sædvanlig, var det med en hvis spænding,
at vi fra klubbens side mødte op til dette års SUPERTRÆF. Jeg havde fået til opgave
at skrive lidt om Vassago´s setup.
Lyden Så min vurdering af lyden er mere som helhed. Det der slog mig med det
samme, da jeg trådte ind i rummet, var sikken en stor lyd, fra de
små men meget smukke højtalere. Senere på dagen, hørte
jeg samme setup, hvor rør effekten, var byttet ud med BAT VK-255SE
en transistor effekt, med 150/300 watt i hhv. 4/8ohm. For nærmere
specifikationer etc. besøg Vassago´s hjemmeside. Evert
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|